Så blev jeg lige slået ud af en lille forkølelse. Man bliver slået noget mere ud, når man lever med kronisk sygdom, som jeg gør. Jeg har heldigvis lært, hvordan jeg skal opjustere min medicin for at kroppen kan bekæmpe baktusserne og så jeg undgår en indlæggelse. Ekstra medicin har sine bivirkninger, og det er stadig trial and error. Sådan vil det nok altid være. Jeg har dog fået det hurtigt bedre denne gang og kunne altså ikke holde mig fra tasterne! Har jo glædet mig sådan til at dele mere fra sofaen. Så nu til yndlingsemnet særlig sensitivitet…
At være særligt sensitiv er et karaktertræk. Alle mennesker har sensitive sider, men forskning peger på, at ca. 15-20 % af befolkningen, er det i ekstra høj grad.
Det er ikke, fordi ørerne hører mere, eller øjnene ser mere. Men indtrykkene bliver bearbejdet på nogle højere niveauer neuralt, hvilket man faktisk kan se på hjernescanninger. Særligt sensitive mennesker lægger simpelthen mærke til nuancer, som andre går glip af.
Sådan beskriver psykolog Lise August (specialist i det sensitive træk) bl.a. den særlige sensitivitet i en artikel for psykiatrifonden. Læs resten af artiklen her.
Du kan læse mere om, hvad særlig sensitivitet går ud på mange steder. Her er fx en anden artikel her og en tredje her.
Jeg er helt klart særligt sensitiv. Indsigt i karaktertrækket har hjulpet mig meget til at forstå mig selv. Både min sindsygt tålmodige mand og jeg har haft stor gavn af at lære om særlig sensitivitet bl.a. for bedre at kunne tilrettelægge vores liv, ferier og hverdag.
Ludvig er ikke sensitiv på samme måde som mig, og har ligeledes haft brug for at forstå og lære mere om mig, og hvad jeg har brug for. Han beskriver, hvordan jeg har været med til at sætte farve på hans liv – helt sikkert en af frynsegoderne ved at have en sensitiv tæt på.
Vi har søgt svar og hjælp ud af ren nødvendighed. Vi levede med nogle store udfordringer for mig, som har påvirket os begge og vores familie helt enormt. Det ved du måske allerede noget om, ellers kan du læse om det i min serie “Mig og Cushing”. Her er del 2 – min historie.
Særlig sensitivitet og ekstreme hormonelle ubalancer… Are you freakin’ kidding me!!? Sådan har jeg ofte udtrykt mig både til Gud og andre – sagt med en god portion ironi. Forestil dig en max presset sulten gravid kvinde på steroider, som så samtidig mærker alt i dybde og detaljer, som de fleste andre slet ikke opdager. En virkelig kaotisk overstimuleret sprængfarlig cocktail der… Det er da en joke!
Lang tid før vi mistænkte, at der var noget mere på spil mht. mit helbred, kunne vi konstatere, at vi simpelthen var nødt til at dykke mere ned i emnet “Særlig sensitivitet”. Vi havde begge – ikke mindst mig selv – brug for at se på mig, min måde at fungere på, mine behov, mine sår og min bagage (og hans forstås, men nu fokuserer jeg lige på mig ikke…😉) Vi læste bøger og gik til foredrag. Vi fik flere og flere indsigter og nøgler til at forstå og finde rammer, som jeg bedre kunne trives med. En glad kone gør en glad mand – eller noget i den retning… Der er ingen tvivl – i mit til tider tvivlsomme sind – om, at vi på ingen måde kunne have klaret det, vi stod i uden de redskaber og accepten af, at jeg er særligt sensitiv.
Det er altså et emne, der ligger mig meget på hjerte både personligt og i et større perspektiv. Men hvordan skal jeg så begynde? Jeg er jo som særligt sensitiv så ekstremt detaljeorienteret og vil gerne have det hele med. Derudover føler jeg et ansvar for og en trang til at gøre noget ved og dele alle de ting, som jeg observerer. Det ER altså en gave at være særligt sensitiv, når man trives og kan forvalte det godt. Det vil jeg skrive meget mere om…
Først vil jeg bare starte med at byde sensitiviteten velkommen i sofaen! Der er plads til dig her… Du skal ikke gemme dig eller forsøge at forsvinde. Jeg er faktisk megaglad for, at du er her. Jeg vil gerne give dig mere plads og finde ud af alt det fantastiske, du indeholder og bidrager med til verden og til mig. Undskyld, at jeg ikke har behandlet dig så godt altid og stadig ikke gør det til tider. Jeg har kritiseret dig, skammet mig over dig, forsøgt at gemme dig væk. Jeg er ikke perfekt og bliver det aldrig, men du er trofast og går aldrig fra mig. Tak fordi jeg får lov at kende dig – helt inde fra. Du er en gave – en dyrebar gave til verden og til mig. Velkommen i min sofa!
Kender du til særlig sensitivitet? Er du det selv, eller kender du nogen, der er det? Test dig selv og læs mere her.
Har du ligesom mig haft svært ved at håndtere dig selv og sensitiviteten? Har du i stedet for at give den plads forsøgt at gemme den væk? Ved du, hvilken gave sensitiviteten i virkeligheden er?
Det vil jeg undersøge og dele mere om… Jubiii lidt som en skattejagt og så i min sofa!
3 Comments
Pingback: 13 tips til sensitive - Sensitiv til fest #2 - Sofies Sofa
Pingback: Sensitiv til fest #1 Hvorfor er det krævende? - Sofies Sofa
Pingback: Sociale medier, livet online, dopaminafhængighed... Shit! - Sofies Sofa