Ih, hvor har jeg glædet mig til at dele de her tips med dig. Fik du læst Sensitiv til fest #1? Der skrev jeg lidt om, hvorfor det ofte er krævende at gå til fest og deltage i sociale arrangementer som sensitiv og kronisk syg. Jeg ville lave en kort og overskuelig liste, men jeg er jo så detaljeret og vil have det hele med, så den tanke smed jeg ud igen. Nu får du den grundige længere liste istedet…
Så tag det i bidder eller sæt dig med en god kop te og slubre tips og tanker til dig. Måske du skal bruge lidt tid på at bearbejde det alt sammen.
Her er 13 “festfifs” til sensitive og andre, der kan bruge dem:
- Det er ok at sige nej
Overvej inden du takker ja, om du selv har lyst til at tage med, og om det er godt for dig. Måske er det godt for dig, selvom det er svært for dig. Måske er det ikke og så smid endelig “skulle/burde” ud og tak pænt nej. Det er nok at sige “Tak for invitationen, men det kan jeg desværre ikke.” Du behøver ikke at forklare. - Hvad skal du ellers?
Når du skal beslutte om du skal tage med til noget, så kig i kalenderen og se, hvor meget andet, der er omkring eventet. Hvis der er meget andet, må du prioritere. Vi kan og skal ikke alt. Det er ok at gå glip af noget. Igen smid “skulle/burde” ud. Lad være med at putte meget i kalenderen, fordi andre gør det. Vi er alle forskellige og trives med forskellige aktivitetsniveauer. - Tal om noget, der går dybere
Find en eller to, du kan have en samtale med, der går lidt mere i dybden og handler om noget, du virkelig interesserer dig for. - Sørg for at få pauser undervejs
Gå en tur på toilettet, og træk vejret langsomt og dybt i nogle minutter. Du kan også gå udenfor. Der skal du så bevæge dig væk fra rygeflokken og gå for dig selv. Evt. gå en lille tur og træk den friske luft ind helt ned i maven. Jeg har nogle lyddæmpende ørebøffer (trådløse Bose). De kan være gode at tage på evt. på den lille gåtur – specielt, hvis lokationen ligger midt i byen eller i støjende omgivelser tæt på motorvejen. Hvis ikke, så er det så skønt og godt at lytte til naturens lyde og mærke stilheden. - Det er ok ikke at spørge, hvordan det går
Lad være med at spørge alle, du møder, hvordan det går. Måske nøjes med en eller to eller slet ingen, alt efter, hvor meget du kan rumme. Du kan og skal ikke være der for alle. Du behøver faktisk ikke spørge ind til nogen eller noget som helst, selvom du har svært ved at lade være og måske gerne vil vide det.
Hvis du er i en samtale, som du egentlig ikke har lyst til eller mærker, at nu har du nået dit mætningspunkt, så undskyld og gå på toilettet, selvom du ikke skal. Du kan også gå en tur op til buffeten, hvis der er sådan en. På den måde afslutter du naturligt samtalen. Det er helt ok, at man ikke kan rumme alt og alle. - Svar ikke alle i dybden – for din egen og deres skyld
Måske er det bare mig, men jeg synes det er svært at svare folk i disse minglesituationer uden at gå i dybden. Mange gange får jeg rodet mig ud i længere forklaringer. Det kan blive både ganske omstændigt og tungt, hvis jeg kommer til at dele mere end den anden kan rumme og egentlig ønskede at vide – specielt med min kringlede helbredssituation.
Måske kan det hjælpe at have formuleret et kort standardsvar, som du kan sige, når folk spørger, hvordan det går med dig. Det kan lyde noget i retning af: “Det går fint tak.”
Eller den lidt kække udvidede version, som jeg har fået af Ludvig: “Det går fint tak, medmindre du har et par timer😉”
Jeg har tidligere næsten følt at jeg løg, hvis jeg svarede så kort og unuanceret. Jeg tænker, det er noget med at sensitive sætter det højt at være ærlige. De kan føle på en måde, at de lyver, hvis de bare siger, at det går fint. Hvis du synes, det føles forkert og uærligt med et så kort positivt svar kan du sige, at det både går godt og skidt.
Selv plejer jeg ofte at sige noget i retning af: “Det går op og ned. Jeg er taknemmelig for at være her.”
Nu for tiden udvidet med et: “Det er SÅ dejligt at kunne en smule mere nu.”
På den måde slutter man af med en positiv note.
Hvis det er en, som selv er sensitiv og/eller kender en rigtig godt, kan man vælge at gå lidt mere i dybden, men igen vælg nogle få at gå i dybden med. Så kan du undgå at blive spredt udover mange mennesker og bliver mindre sårbar – også bagefter, når du er kommet hjem igen. - Dans – eller ej
Gå ud og dans lidt på dansegulvet. Man behøver ikke tale med nogen dér, og det kan være skønt og befriende at komme lidt ud af hovedet og ned i kroppen. Der er ikke nogen, der har helt styr på deres dansemoves, så pyt med, at du heller ikke selv har det…
Hvis du hader at danse, så lad være. Du skylder ikke nogen noget. - Sid lidt stille for dig selv
At være til fest eller andet socialt palaver betyder ikke, at du skal tale med nogen hele tiden. Det er faktisk helt ok bare at hænge lidt og ikke snakke eller lytte hele tiden. Sæt dig enten tæt på andre og bare vær eller sid lidt for dig selv. Folk tænker slet ikke ligeså meget over det, som du selv gør. - Ikke alt, du føler, er dit eget
Vær opmærksom på, at du opfanger mange følelser og stemninger, så alt du føler er måske slet ikke dit eget. Det kan måske hjælpe lige at ryste arme og ben lidt og komme lidt ned i kroppen. Sig evt. “Det er da vist ikke mit” og forsøg at lade det fare videre, som en sky på himmelen. Vi behøver ikke at forholde os til alt, vi opfanger. -
Omstillingstid…
Sørg for at have plads omkring forskellige planlagte ting til lige at omstille dig og følge med. Det er godt ift. sociale ting, men faktisk alle planer – både i det store som før og efter ferieture, længerevarende jobprojekter etc., men også daglige planer, som før og efter et møde med arbejdet, mellem at tage fra job til at hente i børnehaven, før og efter indhandling, inden man skal mødes med nogen, eller før og efter træning etc. Ift. fest kan det være mellem samtaler, så man lige får et pusterum, før man går videre til at tale med den næste. Brug her fx det med at gå på toilettet eller gå ud en tur. Hvis man sørger for at få det ind i hverdagen, er ens indre også mere roligt og rummeligt til fest. Giv dig selv tid og rum til at bearbejde alle indtrykkene. Det er helt normalt og fint at have brug for det. - Luk ikke festen, men gå tidligt
Planlæg, hvor længe du vil være med og respektér, når du mærker, at nu er du faktisk “mættet” og har ikke plads til mere. Du kan evt. inden du tager afsted beslutte dig for et tidspunkt du (senest) vil tage afsted igen og evt. sige det til værten. Det er bedre at være med en tid omend kortere end de andre, end slet ikke at være med eller være fuldstændig ødelagt bagefter. Jeg aftaler det nogen gange med min mand, at han skal få mig afsted. Jeg kan nemlig have svært ved at stoppe og gå fra festen, når jeg først er i gang – også selvom jeg har fået nok og det er bedst for mig at gå derfra. - Din vigtigste opgave er at lytte til dig selv og handle derefter
Husk, at det er ok, at lytte til dig selv. Det er faktisk din vigtigste opgave. Du kan ikke være noget for andre og holde til det på den lange bane, hvis du ignorerer din personlighed og dine egne behov – hele tiden. Der er ikke andre, der kan sætte dine grænser for dig – og det gælder både “ja” og “nej”. Så lyt til dig selv og respektér dine egne grænser og behov. - Kravløs tid – det skal i kalenderen
Sørg for at planlægge kravløs tid i din kalender. Tid, hvor du lader op og gør ting, der giver dig energi, som at være i naturen, sidde med en kop te og en god bog, mødes med en ven/veninde, hvor du føler dig afslappet og set og hørt, se en film, gå en tur, nyd noget god mad, tænd et stearinlys, skriv lidt tanker ned i en notesbog, vær stille og lig på sofaen og se ud ad vinduet, dans lidt rundt til noget skøn musik – you name it!Det er ligeså vigtigt, at vi lader op og har tid til fordybelse og bearbejdning i hverdagen og både før og efter sociale events. På den måde har man et godt udgangspunkt og er et godt sted, når man er ude til sociale og større arrangementer.
Det koster noget – og det er ok
At være til fest kan indebære tømmermænd. Det koster noget. Man bliver træt, selvom det var sjovt. Sådan er det også for sensitive. Nogen gange vælger man at gøre noget,selvom man får “tømmermænd”. Så gælder det bare om at have tid til at komme sig og gerne med noget film og guf på sofaen. Noget så kravløst som muligt. Jeg har skrevet lidt om hvile HER.
Det har hjulpet mig meget, at lære og praktisere de her tips. Jeg har på ingen måde styr på det hele og øver mig stadig. Nu har jeg heldigvis nogle redskaber og forstår, hvad der sker med mig, når jeg alligevel bliver for overstimuleret og reagerer på det.
Forvent ikke af dig selv, at du så bare formår at gøre alle tingene på listen fra nu af. Det kræver øvelse og tålmodighed og masser af selvomsorg. Det er en ny vej for mange af os, at virkelig lytte og respektere os selv og vores egne behov og grænser. Må du få nogle fede festoplevelser uden at være kørt helt i bund – hver gang.
Læs evt. mere om, hvad særlig sensitivitet er i Særlig sensitivitet – velkommen i sofaen. Her er der også links til artikler om emnet og test for at se, om du selv er særligt sensitiv.
Har du også nogle strategier til at hjælpe dig i sociale sammenhænge, og når du skal til fest? Fik min list dine øjne op for noget nyt, du vil prøve af eller tænke over? Har du andre fifs end på min liste?
Del gerne dine egne tips her nederst i kommentarfeltet. Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker og få flere fifs!
5 Comments
Så dejlige og gode råd!
Tak Sara❤️ Så glad for, det kan bruges!
Pingback: Sensitiv til fest #1 Hvorfor er det krævende? - Sofies Sofa
Tak for nogle gode fif til at kunne rumme, at være i sociale sammenhænge.
Umiddelbart kan jeg kun nikke genkendende til det hele og hvor er det dejligt.
Troede jeg var den eneste, der havde det sådan.
De fleste af de punkter du nævner har jeg med årene selv fundet frem til for at kunne holde det ud.
Men det føles så rart og bekræftende, endelig at få sat ord på, hvordan det opleves for andre, der åbenbart har det ligesom jeg.
Især når man heller ikke selv drikker alkohol, kan det være noget af en balancegang at holde sårende bemærkninger , sagt af berusede folk ud. Ja, er også begyndt at tænke, det der er vist ikke mit.
Tænker også at der er underligt at være særlig sensitiv i forhold til den familie, man er vokset op i !
Rigtig dejligt indslag på din blog Sofie, tak for det 😊
Tusind tak Lene! (Er det mon moster Lene?)
Hvor er det dejligt at høre, at du kan kende dig selv i det og finder opmuntring. Ja det er ikke let i en familie, hvor de fleste ikke er sensitive eller måske bare ikke er klar over det. De gør så godt de kan, men det er let at komme til at prøve at passe ind som sensitiv og konkludere, at der er noget galt med en. Det har i hvert fald hjulpet mig meget at finde ud af mere om karaktertrækket og også at snakke med familien om det og prøve at forklare lidt.
Det er også for at sprede kendskab til det og hjælpe andre, at jeg gerne vil skrive om særlig sensitivitet her fra sofaen.
Må du finde endnu mere hvile i at være sensitiv.
Kærligst Sofie