I dag er en hviledag. Jeg er syg – mere end det sædvanlige kroniske gejl. Liva har været syg i nogle dage og kastede op lørdag. Det er nok noget af hendes, jeg har overtaget. Mit immunforsvar er underbemandet, så jeg samler alt til mig, jeg kan af baktusser og bliver let lagt ned. Jeg er nu stadig så ok, så jeg kan lege med lidt billeder og blog…
Dagens billedcollage er inspireret af et billede jeg stødte på i en af alle de mange patientgrupper, jeg er med i på Facebook. Billedet af en i sengen hvilende og med nedenstående tekst, har hjulpet mig mange dage efter operationen. (Læs mere i Mig og Cushing #3 og resten af “Mig og Cushing“-serien.) Der står…
When I am resting on a “flare-up day” I need to remember that I’m not wasting time doing nothing. I am doing exactly what I need to do. I’m recovering.
Billedet og ordene har hjulpet mig til at gøre det, jeg havde brug for – hvile. Og til at have fred med det. Ligefrem være stolt, når det lykkedes mig at gøre det og jage den dårlige samvittighed på flugt. Vi har brug for hvile. Det er så let at sige – langt sværere at gøre. Jeg har været tvunget, men det er nu bedst, når jeg hviler i at hvile…
Thomas Sjödin, en skøn svensk klummeskribent og præst har skrevet en skøn og relevant bog “Det sker når du hviler”. Den begyndte jeg at læse i, da jeg efter mange måneder igen kunne klare at læse. Sjödin har lavet en rigtig god trossætning, som også står i bogen:
Du behøver ikke at slå til. Det er godt nok, at du er til. Alt udover det er bonus.
Du kan låne den og andre af hans bøger på biblioteket. Find dem evt. på bibliotek.dk eller køb – det er god læsning!
En sang jeg faldt over for nylig er “Low” med Andrea Marie – dejlig og passende, når man er udmattet og måske lidt nede. Find den på Spotify her.
Feeling so low, low, low, low, low, low
feeling so low, caught up in the undertow
feeling so low, oh, low, low, low, low.
Can I be brave and strong on another day?
Du finder den også på min playliste “Delightful – Sofies Sofa”.
De sange har været et talerør, bøn og opmuntring i en meget svær tid og er det stadig. Mit eget rum med Gud, som jeg kan træde ind i når som helst – ofte på mine små gåture i naturen, eller når jeg har ligget i min seng eller på sofaen og bare hvilet…
Har du også brug for at hvile?
Hvil blot. Det sker, når du hviler…
3 Comments
Pingback: 13 tips til sensitive - Sensitiv til fest #2 - Sofies Sofa
Du skriver så dejligt og hvor kan jeg forstå det du går igennem ❤️ Jeg har tænkt meget på det sidste, det ligger til min natur at tænke (nok lidt for meget). Du har fundet Gud, hvordan gik det til Sofie? Fik du en åbenbaring? Jeg tænker meget på Gud for tiden og meningen med livet og hvorfor lige jeg skal så meget lort igennem😔 Jeg vil gerne tro at der er en Gud, men jeg kan ikke overgive mig til ham. Jeg ønsker sjælefred og en dybere forståelse, giver det mening? For livet er hårdt for tiden..
Tak for din skønne klumme, jeg må også få skrevet lidt på lykkedrys snart 😊
Knus fra mig
Tusind tak søde Else-Maria for ordene og spørgsmålene❤️
Jeg måtte lige tænke lidt over, hvordan jeg skulle svare på dine virkeligt fine og vigtige spørgsmål. I virkeligheden kræver de nok mere end et par linjer i et kommentarfelt.
Det giver SÅ meget mening at du ønsker sjælefred og dybere forståelse. Jeg tror, det er en længsel vi alle i virkeligheden har. Jeg ved ikke, om jeg fandt Gud, eller om Gud i virkeligheden fandt mig…
Jeg har skrevet et par linier om det i et indlæg her: http://sofiessofa.dk/musik-sofaen-2-kaerligheden-fandt-mig/
Da jeg gik i gang med mit svar blev det til et helt blogindlæg 😉 Det må jeg dele snart…
Først vil jeg spørge dig; hvad er det, der holder dig tilbage fra at overgive dig til Gud?
Jeg forstår, hvis du er skeptisk og forbeholden og sikkert har svært ved at stole på, at Gud helt er god og har styr på det hele – specielt med alt, du går igennem. Det var jeg også, og er det til tider på nogen måder stadig.
Du behøver ikke at overgive dig 100 % før du overhovedet starter en samtale med Gud. Du kan i virkeligheden bare starte med at sige: “Hej Gud, hvem er du? Vis dig for mig. Mød mig.”
Du kan også fortælle ham alt, du er vred over og kæmper med. Han kan sagtens holde til det! Man kan dele alt med Gud – både tårer, glæde, smerte og sorg – også vrede og frustration.
Jeg følte mig lidt skizofren, da jeg først startede med at prøve at henvende mig til Gud, så det er helt normalt😉
Jeg er sikker på, at der ikke er noget Gud hellere vil end at møde dig og få lov at bære dine byrder og gå med dig på livets vej.
Jeg vil dele min historie på bloggen, så du (og enhver som vil) kan få et indblik i, hvordan jeg oplevede det, som forandrede mit liv fuldstændigt.
Ja nu blev det alligevel en længere smørre 😉 håber det kan bruges…?
Jeg ønsker og beder til, at dit hjerte må få det, det længes efter❤️🙏🏻
Kærligst Sofie