I indlægget Musik fra sofaen #3 kom jeg ind på lidt af det her med at prøve at være sig selv. Det er noget, jeg har “wrestlet” med så længe, jeg husker. At være mig, hvad er det? Hvordan er man ok med sig selv? Hvad skal der til, for at finde sin identitet og slippe selvfordømmelse og dårligt selvværd?
For noget tid siden blev jeg forelsket i (endnu) en sang. Den hedder “Revere”, og den er så smuk og dejlig!
Den er fra et splinternyt album kaldet Grey Fidelity af Tow’rs.
Jeg er forelsket i temaet og ordene, i melodien, harmonierne, musikken – ja det hele spiller bare. Det spiller på mine indre strenge og resonerer med noget i mig. Det taler mit hjertes sprog.
There will grow in me a place
A garden of the things you say
To wait and be ok with myself
Sådan synger Tow’rs i “Revere”. Hver gang jeg hører det, mærker jeg længslen i mit indre om at være ok med mig selv – at vide mig sikker i, hvem jeg er. Mit hjerte er brudt. Mit selvbillede er skåret og itu. Som et smadret spejl i tusind stykker.
Forsigtig tager Gud alle stykkerne og sætter dem på plads. Ikke som de var før. Et nyt spejlbillede kommer frem. Et spejlbillede, hvor jeg ser, at jeg er ønsket, elsket og dyrebar. Smuk og vidunderligt skabt. Ikke perfekt, langt fra.. Men der er ikke længere nogen fordømmelse. Jeg er et elsket og værdifuldt barn. Gud er min far, og jeg er hans barn. Det er min identitet – min sandhed.
Mange stemmer udefra og indefra kan fortælle mig noget andet. Mit nye spejl fortæller, at det er løgn. Løgnen kan være svær at slippe. Den har været der i mange år og slået rødder, men stille og roligt lader jeg det nye spejlbillede overskygge det gamle. Når jeg gør det, kan jeg skinne. Så gemmer jeg ikke mit lys væk, men sætter det, så alle kan se det. Så kan jeg bede janteloven skride. Så kan jeg være mig.
I revere that you are still waiting
Revere betyder at hædre/beundre/ære. Jeg kan synge med på sangen. Anderkende og hædre, at Gud venter på mig. Han venter på, at jeg går igennem min proces med at være ok med mig selv. På at sandheden om mig – ordene fra ham vil gro i min indre have. Han går med mig hele vejen. Han er min gardner. Jeg må (også) vente og være tålmodig. Lade gardneren fjerne ukrudtet – løgnen, og lade sandheden fylde og bygge mig op. Blive vandet med kærlighed og opmuntring, så noget nyt kan gro frem i mig.
Så er det godt med en sang, man kan synge med på og finde sig selv i. Læs resten af teksten HER.
Hør Revere her:
På Bandcamp HER.
På Spotify HER.
Den er også på min playlist på Spotify her: Delightful – Sofies Sofa
Har du også et brudt selvbillede? Længes du også efter at være ok med dig selv? Hvad er din vej derhen? Hvad er din sandhed?
PS: I sidste uge holdt jeg ferie og tog bl.a. billedet her af mine fødder i en svensk skovssø… Hvis der er lidt stille på bloggen i den næste tid, er det fordi jeg holder ferie og forsøger – lidt ekstra – at holde pause og være der, hvor jeg er og ikke på skærmen.
2 Comments
Kære Sofie
Hvor kan jeg bare relatere til det du skriver! Jeg har faktisk skrevet et nærmest identisk blog indlæg selv på min egen blog, men i stedet for et knust spejl, så sammenligner jeg mig med et puslespil, hvor brikkerne ikke passer sammen mere. Jeg må stykke puslespillet sammen på beste måde, men brikkerne er skæve til hinanden og derfor vil billedet aldrig blive det samme. I overført betydning, så bliver jeg aldrig den samme igen og jeg kæmper dagligt med at finde den nye Else-Maria på godt og ondt
Du har Gud og din dejlige familie. Du er velsignet på så mange måder og jeg ved, at dette holder dig oppe 🙂 Jeg har min familie og jeg elsker dem højere end livet selv.
Det er en daglig kamp at blive syg og i det, miste sig selv. Der er gode perioder (eller lidt bedre ihverfald) og så er der de rigtig dumme dage, som fylder og roder i ens sjæl og bryder en helt ned. Her beder du nok til Gud og bruger din telefonlinje til ham ❤️ Jeg går lange ture og beder til de højere magter om at give mig styrke og så taler jeg meget med min mand 🙂 Han er virkelig min livline!
Jeg elsker dine blogindlæg Sofie! Jeg bliver glad hver gang der popper en mail op om at du har skrevet et nyt indlæg!
Mange knus fra Else-Maria
Kære Else-Maria
Tak for dine fine ord!
Ja sygdom kan få en til at føle sig som om man skal finde sig selv igen. Jeg har haft det sådan også inden sygdom – eller inden jeg vidste, at jeg var syg… Der er meget at finde ud af, når omstændigheder i livet slår en ud af kurs. Og ja helt klart sværere på de hårde dage.
Ja jeg har både råbt og grædt og hvisket til Gud. Når jeg ikke selv har magtet det, har andre gjort det for mig. Min mand har nu også måttet lytte til meget og veninderne også. Men jeg tror også at vi er skabt til fællesskab og har brug for hinanden.
Hvor er det dejligt, at du har så stor glæde af mine skriverier og andet her på bloggen! Det er meget motiverende og opmuntrende. Tak for at du skriver det til mig også 🙂
Må du mere og mere finde dig selv og være ok med det, du så finder❤️ Må du finde din vej i livets labyrint. Måske prøver du at samle det forkerte billede og derfor passer brikkerne i puslespillet tilsyndeladende ikke. Måske mangler der nogle brikker. Måske skal du finde et nyt motiv og så vil brikkerne give mening og passe bedre igen.
Alt godt til dig og dine.
Kærligst Sofie