Jeg lovede for nylig, at jeg ville dele mere om de fantastiske ting, der sker nu for tiden. Jeg deler ærligt og åbent om meget i mit liv, og det gode og skønne i livet skal da have mindst lige så meget plads som det hårde og smertefulde. Så hvad er det for nogle fantastiske ting, der plopper op i mit liv lige nu…?

8-ugers samtale med jobcentret

Her d. 24. okt. skulle jeg til den obligatoriske samtale med jobcentret efter 8 uger som sygemeldt og ledig. Det var noget, der mildest talt pressede mig en del. Hvordan mon vedkommende var at tale med? Ville hun forstå min sygdomsproblematik og situation? Ville jeg skulle kæmpe for at få den ro, jeg så desperat har brug for under nedtrapningen af kunstig kortisol (Hydrokortison)? Ville min historie også blive en af de mange tunge historier om kamp med systemet? Osv… Har heldigvis en gammel studiekammerat, som selv har siddet på begge sider af bordet, da hun lever med sygdom og nu selv er sagsbehandler. Aftenen inden luftede jeg lidt spørgsmål og tanker med hende, og det tog lidt af presset. Men ja tankerne var mange og følelserne ligeså.

Så da hverdagshelten og jeg troppede op på jobcentret onsdag morgen var jeg også lige nødt til at tage en ekstra pille (når jeg er presset, kræver det ekstra kunstig kortisol, da min krop ikke producerer det selv som dig uden binyrreinsufficiens automatisk ville…). Lidt kontraproduktivt når jeg jo er i nedtrapning og skal forsøge at tage så lidt som muligt… Nå men vi blev mødt af en sød kompetent kvinde med et rart væsen, et navn jeg aldrig før har hørt og masser af forståelse. Ikke din typiske ‘kommunebente’, selvom jeg er sikker på hun også kan være rar 😉

Vi havde en rigtig god snak. Hun fangede mit behov for ro under nedtrapningen og foreslog, at jeg kom på standby-ordning til en gang i januar. Dvs. at jeg ikke skal komme til møder og forholde mig til jobcentret i næsten 3 mdr. Normalt skal man troppe op til en samtale hver 4. uge, men det slipper jeg for! Jeg kunne ikke få armene ned bagefter og fællede også lige en lettelsens og glædeståre i armene på hverdagshelten bagefter. Solen skinnede og jeg havde for første gang i 3 1/2 år ikke noget pres af enten studie eller a-kasse og jobcenter. Se det var gode nyheder!!

Det der forbøn kan altså også noget…

Weekenden inden samtalen var vi på kirkeweekend med den frikirke vi kommer i (Roskilde Vineyard) og Køge Vineyard. Det var en weekend fuld af fællesskab, undervisning, lovsang, musik og dans (jojo fik da svinget korpusset til 80’ermusik lørdag aften). Lørdag aften var der også en, der bad for mig, for mit helbred og min nuværende situation og mødet med jobcentret og det hele. Det var ikke en superovervældende oplevelse med store følelseladede reaktioner, som jeg nogengange har oplevet, men vi havde begge en fornemmelse af, at der skete noget, og det var godt.

Jeg klarede også weekenden med meget lidt ekstra medicin (kortisol). Det var ikke sådan, at jeg slet ikke mærkede min sygdom og skavanker, men jeg kunne deltage i mange ting uden at crashe, som jeg gjorde sidste år, og havde det bare meget bedre end tidligere. Virkelig skønt!

Jeg har flere gode nyheder og skønne ting at dele, men det blev så langt, at det måtte deles i to😉 (Find del 2 HER)

Pas på jer selv derude, og få da lige noget forbøn, hvis du har muligheden. Ellers kan du altid skrive til mig, og jeg skal med glæde tage en sludder med Gud og bede for dig😘

Nå ja og så er det forresten min føsda i dag, men det er en helt anden historie😉 Hurra hurra og tak for livet! 🎈

Psst… Billederne i indlægget er alle fra fjordlivet her i Roskilde og uden filter ♥️