På den ene side er der mange hyggelige ting med julen. Der er traditioner, som samler og som bringer en stemning midt i en mørk tid. Så er der også det, som er svært for de fleste, med alle forventninger i luften og følelser eller mangel på samme. Både ude i omgivelserne og dem omkring en, men også indeni en selv.

Nogle mennesker er (måske) gode til at sige, “Ned med forventningerne og fokusér på det vigtigste – nærvær og afslapning.” Eller “Lad være med at prøve at please alle andre og gør det, du selv og din (nærmeste) familie har brug for.” Eller “Drop gaveræset – bageræset – juleaktivitetsræset – familieræset – pynteræset – julehilsenræset – pakkekalenderræset – drillenisseræset – konfektræset – luciaræset – juleafslutningsræset – julefrokostræset…” Etc. etc. etc.

For en del af os, så er der også et dybere aspekt. Juleevangeliet – det mange vil mene, at det egentlig handler om. At Gud valgte at blive menneske og komme til os her på jorden – som intet mere end en baby på samme vilkår som dig og mig. Afhængig af andre – sin mor og far. Et håb om en bedre fremtid. En fremtid med fred – lys i mørket. Solopgangen fra det høje. En stor glæde.

Jeg lever med kronisk sygdom og er særligt sensitiv

Jeg lever med sygdom. Sygdom, som påvirker min fysik og også min psyke. Mine hormoner er i ubalance og det påvirker alting. Når jeg er presset og stresset er mit kortisol ekstra lavt. Når mit kortisol er lavt er mit sind ofte tungt. Jeg bliver forvirret og udmattet og måske grådlabil med tendens til depressive tanker. Jeg får angst og går i panik. Alting bliver ekstremt vigtigt, og det er svært at prioritere og give slip på ting.

Jeg er også særligt sensitiv. Det betyder, at jeg tager alt ind og bearbejder indtryk og tanker på et meget dybt plan. Jeg mærker og fornemmer og ser alle detaljer, og der er ekstremt mange ting at forholde sig til. Det er en gave på mange måder. Jeg oplever også de positive ting og følelser meget dybt og kraftigt, og jeg har en evne til at tænke over og kan ofte fornemme, hvad andre omkring mig har brug for osv. Det sluger bare også energi og tankevirksomhed og altså kortisol, som er en livsvigtig mangelvare, jeg tager i pilleform. Det er ikke uden konsekvenser, når jeg i en tid som denne må tage mange ekstra doser hydrokortison (kunstig kortisol). Nok om det… Du kan læse mere om det HER eller se min video HER.

Det er bare ikke så enkelt

Men altså, det er ikke så enkelt for mig, “bare at sænke forventningerne og droppe al juleræset”. Det har jeg i virkeligheden nok heller ikke lyst til. Ikke helt i hvert fald. Traditioner betyder noget for mig. Samvær omkring julebag, pakker, nissedrillerier og leg, dekorationskreeren, julekalender, pynt, julekoncert (som betyder noget for manden), luciaoptog – i øvrigt blev det eneste luciaoptog for mig denne gang, da Liva gik frem og tilbage for fodenden af min seng med et ellys fra ikea, mens jeg lå der, og vi sammen sang sangen et par gange. Jeg gik også næsten glip af julefesten i Livas børnehave (den slags er ikke min yndlingsjuleaktivitet ;). Det blev en ganske grinagtig episode, som du måske har læst i mit indlæg HER. Nå ja og så er der selve juleaften… Den er jo et helt kapitel for sig selv!

Ja – det alt sammen er ikke ligemeget for mig… Måske bliver det også mere betydningsfuldt, når der ikke er så meget aktivitet og indhold i hverdagen på sofaen. Jeg er meeeeeget hjemme og har et noget andet liv end de fleste, som går på arbejde eller studerer fx. At dase sammen på sofaen er ikke på samme måde et afbræk for mig, selvom vi hygger os med det også – ofte. Det er en pause ja, men det er oftest mere af nød, fordi energien ikke er til andet. Jeg kan dog godt se, at det jo er helt vanvittigt mange ting og traditioner at skulle opretholde og så samtidig med, at det er vigtigt for mig at have Jesus og juleevangeliet i centrum i vores lille familie. Jo og så var der også lige det, at jeg er kronisk syg.

Til at hjælpe med fokus på det med tro og Jesu fødsel og det åndelige aspekt har vi heldigvis også en dejlig kirke, hvor der også er børnekirke med historiefortælling og leg omkring julens kristne budskab. Jeg har også for et par år siden købt “Alletiders historie”, som er en bog og en cd med en herlig udgave af juleevangeliet. Den kører fast i december måned i bilen og Liva elsker at lytte og synge med på sangene. Vi plejer også at høre den juleaften. I år har jeg også købt et krybbespil, som man gerne må lege med. Det blev vigtigt for mig ikke “at holde Liva fra Jesus” ved hele tiden at sige “NEJ, det må du ikke lege med. Det kan gå i stykker” – hver gang Liva nærmede sig den fine krybbe med porcelænsfigurerne. Så nu har vi et i smukt og holdbart oliventræ, som kom frem her til sidst.

Giver det mening?

Jeg ved ikke, om jeg kan eller skal forklare, hvorfor alle disse ting bliver så vigtige, eller hvorfor jeg ikke bare er klar til at give slip på det hele. Måske jeg skal give slip på lidt mere alligevel. Det kan jeg jo så også blive stresset og presset over ikke – at jeg ikke bare får givet slip på lidt mere.

Aaaaaargh!!!

Måske kan du relatere, måske synes du bare, jeg er langt ude eller noget. Det er min virkelighed uanset…

Jeg trøster mig med, at det nok også har været temmelig kaotisk, da Jesus blev født. En familie på flugt, en fødsel i en beskidt og ussel stald, frygtindgydende engle, hyrder – samfundets laveste udskud sammen med visemænd – samfundets højeste, en stjerne som gps, en hær af engle, der bryder ud i sang, får der skider og lugter og bræger, en baby, der skriger… Et stort kaos og rod. Men et smukt rod.

Jeg sad og skrev dette nu en tidlig morgentime, hvor jeg ikke kunne sove, selvom jeg var træt efter bare 4 1/2 times søvn. Jeg havde brug for at få tankerne ud af hovedet en smule. Mit eget kaos og rod. Og så stod solen op…

Måske er mit rod også et smukt rod…?

Med de omstændigheder jeg har, gør jeg det godt. Det siger min kære mand. Jeg vil prøve at tage det ind og tro på det, også selvom følelser og alt raser det meste af tiden i disse dage og siger noget andet. Og hvis jeg ikke gør det godt eller tror på det, så er jeg elsket uanset.

Det er du også.  Må vi være ok med ambivalensen og glæde os over det smukke rod. Tak fordi du læste med. Må lyset også skinne for dig.

 “…takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.”

– Lukasevangeliet 1:78-79