Hver sommer fra 2004 har jeg været på Vineyard Nordic Summercamp. Det var der, jeg valgte troen til der i 2004. Det var også der, jeg mødte Ludvig, som 4 år senere blev min kæreste. Ja der er nogle historier, der kunne være sjove at skrive herinde… Nå men i år var vi der igen som familie, og det var så skønt at kunne lidt mere denne gang end de sidste år (pga. mit helbred).

En aften begav jeg mig op i Natcaféen efter aftenmødet og havnede til koncert med MY. Hun sang sine sange med en udstråling og et skønt udtryk, der nåede ud over scenekanten. Fine sange, som lukkede os, der lyttede ind i dele af hendes hjerte, tanker og kampe. Jeg synes, hun var så dejlig naturlig og skidegod til at optræde. Jeg fandt hende en af de andre dage og sagde det til hende. Hun fortalte, at hun faktisk var ret nervøs ved at stille sig op på den måde bare med sin guitar og sin ven på kasse. MEN hun gjorde det alligevel og med bravour. Way to go at give janteloven fingeren MY!

Jeg fandt hende så efter campen på Spotify og kan specielt godt lide og relatere til hendes nummer “Hate on myself”. Et dejligt poppedipopnummer med frække beats og detaljer. Et nummer, der sætter fokus på netop det her med selvfordømmelsen. Det skrev jeg lidt om i mit indlæg Selvkærlighed #1 Hvordan er det egentlig, jeg taler til mig selv?

Jeg tror, vi er mange, der kan relatere. OG så er videoen også ret cool.

Hør nummeret og se videoen her:

Youtube: Hate on myself
Spotify: Hate on myself

Don’t need bullets
I got plenty on my own
To destroy me

Sådan synger My, og er det ikke præcis det, man gør, når man taler grimt til sig selv? Skyder med skarpt og ødelægger sig selv…? Jeg tror, jeg kan være min egen værste fjende.

Please just take me
Come and save me from myself

Det er også min bøn. Kom og red mig fra mig selv. Det er fint nok med bootcamp og fokus på selvkærlighed. Jeg har oplevet i mit eget liv, at det er en umulig kamp uden den rette hjælp. Faktisk var det først, da jeg lukkede Gud ind i mit liv, at al terapi og forsøg på at ændre mit selvbillede begyndte at virke. Jeg lukkede stille og roligt op for min hjertes dør og først der begyndte jeg, at få det bedre med mig selv. Jeg har brug for noget større udenfor mig selv, som kan fortælle mig en anden sandhed. Noget som kan hjælpe mig i kampen om mig, mit selvbillede, mit selvværd – ja min identitet.

Hvem er jeg? Hvad er jeg værd? Hvilken historie fortæller jeg om mig selv?

Det er vigtige spørgsmål. Store spørgsmål. Hvis man nu tager Bibelens budskab for gode varer, så siger den, at fordi jeg tror på Gud, så er jeg Guds barn og får alt, der hører med til det. Den siger også, at der ikke er nogen fordømmelse for mig, fordi jeg er i Kristus Jesus. (Det kan du læse om i Det nye testamente i Romerbrevet kapitel 8.) Jesus tog al fordømmelsen for alle mine fejltagelser, for al kommen til kort – også min dårlige måde at behandle mig selv på. Jeg er en kongedatter. Værdig og dyrebar.

Jeg tror på, at ALLE mennesker er dyrebare og vigtige for Gud. Alle mennesker er værdifulde – uanset om man tror på Gud eller ej. Men når jeg forstår min værdi og ikke mindst, hvem jeg er – en kongedatter… Når jeg tager imod den sandhed, at jeg er meget værdifuld og højt elsket, så har jeg et valg. Vil jeg lade den sandhed få lov at gennemsyre mit hele væsen? Vil jeg handle ud fra det og behandle mig selv derefter? Vil jeg invitere Guds ånd ind i mit brudte hjerte, mit skårede selvbillede og lade den ånd af kærlighed hele mine sår og genoprette mig? Vil jeg bede om hjælp eller lade stå til?

Jeg vil ikke lade stå til og derfor går jeg fx i krig med en bootcamp i selvkærlighed. Det er en af måderne for mig, at ære min identitet – ja at ære Gud. Jeg er simpelthen tro mod det, jeg tror på, når jeg træner i selvkærlighed. Og så vil jeg da også bare gerne have det godt med mig selv. Det skrev jeg også lidt om HER.

Hvordan har du det med dig selv? Behandler du dig selv hadfuldt eller negativt? Er du god ved dig selv? Taler du pænt til dig selv eller taler du ned til dig selv? Taler du godt om dig selv overfor andre? Kan du relatere til sangen? Får du den hjælp, du har brug for? Vil du og tør du lukke Gud ind der, hvor det gør ondt? Der, hvor du bare ikke kan selv?

Det er en rejse og jeg er på vej. Det er ikke et quick fix, men jeg vil vælge at gå i en bestemt retning. Mod Gud. Mod heling af mit hjerte og mine sår. Mod at tale til og behandle mig selv som den kongedatter, jeg er.

Vil du med?