I sidste indlæg delte jeg lidt om nogle af de fabuløse ting, jeg oplever nu for tiden. Fik du ikke læst det, kan du finde det HER.

Jeg delte bl.a. om jobcentersamtale, en rar og kompetent sagsbehandler og standby-ordning. Jeg delte også om kirkeweekend og hvordan jeg oplever, at forbøn gør en forskel. Det er alt sammen supergodt, og ved du hvad, de gode nyheder stopper ikke der! Så det skal I da også høre mere om…

Så var der det med kosten og bevægelse…

Kort inden kirkeweekenden besluttede jeg igen at spise LCHF (Low Carb High Fat) kost. Det var skredet siden en gang i sommerferien, og jeg havde bare en fornemmelse af, at det ville gøre mig godt. Så jeg måtte igen igang med at forberede mad ikke mindst til kirkeweekenden, så jeg ikke bare spiste ting, der gør mig træt og dårlig. Jeg var stadig ret skidtmads i efterårsferien og havde ikke meget energi til kostomlægning, men det lykkedes at få lavet lidt forskelligt.

Onsdag efter kæmpebyrden og bekymringen om den næste tid med jobcenter, ledighed, sygemeldelse og nedtrapning var løftet fra mit indre, besluttede jeg at nu var det tid til at gå all in med kost og genoptræning. Så jeg satte mig ind i striks lchf og ketokost, downloadede kostregistrerings app og begyndte at måle og veje alt, jeg spiser. Jeg købte også et fitnessur med skridttæller og satte et startmål på 5000 skridt om dagen. Lyder måske ikke af meget for nogle, men jeg ville ikke sætte barren for højt og gå død i det fra start. Det kan jo altid opjusteres, og det føles da mere optur end at skulle nedjustere ikke 😉

Hvordan går det nu med nedtrapningen?

Jeg er jo i gang med nedtrapning af hydrokortison, som også er årsagen til, at jeg måtte sygemelde mig. Det kan du læse om HER.

Og ærlig talt så går det supergodt med nedtrapningen. Jeg fik ro fra systemet med en kravløs tid, så jeg kan koncentrere mig om nedtrapning og genoptræning og ikke har et evigt pres, der så kræver ekstra kortisol. Kroppen skal vænnes til lavere niveauer af kortisol, og det tager tid og kræver et lavt stressniveau.

Jeg startede i september på en daglig dosis på 35 mg, men havde henover sommeren så også været nødt til mange dage at tage ekstra udover det pga. virusser og andet. I oktober kom jeg ned på 30 mg og fra d. 5. nov. forsøger jeg at komme ned på 27,5 mg. Så mærker jeg kvalmen og hovedpinen, men forhåbentlig går det over, når kroppen vænner sig til det lavere niveau. Det er helt sikkert stædighed og udholdenhed, forbøn, kostomlægning og standby-ordning i jobcentret, der gør, at det går så godt med nedtrapningen.

Her i midten af november skal jeg igen testet for egenproduktion af kortisol og i slutningen af november skal vi så til en lille snak med endokrinologen på Riget. Jeg er lidt spændt på, hvad hun siger og hvilke mål vi skal sætte ifb. nedtrapningen fremadrettet.

Jeg har jo fået en stor del af livet tilbage

Nå men efter forbøn på kirkeweekenden, jobcentermøde d. 24. okt. og kostomlægning har jeg haft så meget mere energi, at det slet ikke er til at fatte!! Jeg har kunnet gå rigtig mange ture i det fri, cyklet ud på elcyklen, lavet mad, ordnet ting herhjemme, haft overskud til at gå all in på kalorietælling og registrering af madindtag, hentet og bragt Liva til kor og kunnet være der for hende på en måde, jeg ikke har haft kræfter til længe. Ja jeg har bare haft meget mere overskud til at klare alle hverdagens gøremål og danse rundt herhjemme med dansemusen Liva og hverdagshelten. Det føles helt ærligt mirakuløst at kunne alle de ting efter 3 1/2 år med sygdom og kamp!! Det er ikke sådan, at jeg er helbredt og ikke mærker mine sygdomme og nedtrapningen, men jeg har det jo på mange måder skidegodt!!

Ja, der er mange udråbstegn, for det er da for vildt!! Det er som om, jeg har fået en stor del af livet tilbage! Det skal fejres og nydes og have masser af udråbstegn !!! 😉 Glimmer på og op på kaminhylden!!! (Ja du har måske opdaget, at jeg har læst Papmachereglen…)

Jeg føler mig velsignet og kan mere og mere se alt det, livet med sygdom, lærer mig – om mig selv og andre, om livet på jorden, og om en trofast og kærlig Gud, der kan bruge alting til noget godt. Jeg er taknemmelig!

Ja det var da bare lige det, jeg ville fortælle: Det går jo skidegodt!

Alt godt til dig kære du. Må du også opleve Guds kærlighed, nærvær og velsignelse i dit liv – både i det, der er let at juble over og i smerten og kampen, som er en del af livet her på jorden. Du er elsket midt i det hele – uanset, hvad du tror på, og hvordan du har det lige nu.

Åh! Hvor jeg nyder, at jeg kan lave mere med de her to ♥️ De har det nu også meget godt😉