I 4 år har vi boet i Ishøj og meget er sket i de 4 år. Vi blev velsignede med en lejlighed med masser af plads og skøn udsigt. Øverst med elevator og ingen overbo. Noget som var et kriterie efter en traumatisk boligsituation for mig op til Livas fødsel for snart 5 år siden. En vanvittig historie, der kræver et seperat indlæg…

Lejligheden i Ågården 70, Firkløveren (Livas vuggestue og nu børnehave), opgangen, boligområdet på den ene side med legekammerater og søde naboer fra mange forskellige nationaliteter, nogle som vi har fået et nært forhold til. Markerne på den anden side med køer og får der bræger, så man kan høre det, når altandøren er åben. Og søen, hvor jeg har taget utallige naturskønne billeder og gået mange ture med musik i ørene – både når jeg skulle kæmpe mig ud af døren, fordi jeg var fysisk dårlig, udmattet og ofte tynget af omstændighederne (Læs mere i Mig og Cushing), og også når jeg kunne danse i solen fuld af taknemmelighed for livet og alt, jeg har (fået).

Ishøj blev min hood…

Det er alt sammen velsignelser og ting, jeg og de andre to i “Ishøjbanden” er meget taknemmelige for. Ting vi vil komme til at savne… For som du måske har gættet, så skal vi flytte!

Jep, for 35. gang i mit 34 årige liv, skal jeg flytte – IGEN! Så ja du tænker måske, at 4 år er kort tid, men når man har flyttet så meget, som jeg har, så er det laaang tid. Det er også det første hjem, som Liva kan huske, selvom hun har flyttet 2-3 gange i sit første leveår. Men som hun selv sagde, så siger Gud, at vi skal bo dér – i lejligheden i Roskilde. Det kan måske have noget at gøre med at BFF Lea bor i bygningen ved siden af… Jeg tror dog alligevel, hun har ret.

Dommervænget i Roskilde er det næste skridt. Det er der, Gud har forberedt en vej for os, og vi glæder os!

I august 2014 valgte vi at følge med skønne Simon og Solveig, da de takkede ja til at blive præstepar i Roskilde Vineyard. Vi var alle en del af København Vineyard og kom i familienetvrærksgruppe sammen – et mindre fællesskab i den store kirkefamilie. Jeg skulle finde en praktikplads i min uddannelse – en professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Jeg fik mulighed for at være i praktik i Roskilde Vineyard samtidig med, at Simon startede som præst. Det føltes helt rigtigt. Det var super spændende for mig. Vi var glade for som småbørnsfamilie at være en del af en lidt mindre sammenhæng, selvom vi elskede og stadig elsker København Vineyard (KV). Det var lidt som at flytte hjemmefra for mig, da det var der i KV, at jeg mødte Gud, en kærlig uperfekt familie og et hjem, som altid vil have en særlig plads i mit hjerte. Det kan du læse lidt om i Kærligheden fandt mig…

Vores lejlighed i Ishøj er der for enden i toppen bag tre vinduer…

MEN, vi blev boende i Ishøj og jeg har længtes efter, at blive lokal i Roskilde. Være der fuldt ud. Det var det helt rigtige, at vi boede her så længe, men nu hvor jeg har fået det en smule bedre med mit helbred og alt, føles det også helt rigtigt at rykke teltpælene op. Vi skal bo der, hvor vigtige dele af vores liv er. Der hvor vores nuværende kirkefamilie hører til. Der vil vi også bo og leve. Vi vil være med til at gøre byen til et endnu bedre sted. Et sted, hvor mennesker kan møde omsorg, have værdi, blomstre og finde deres vej i livet – uanset baggrund. Et sted, hvor man kan blive mødt af Gud selv.

Vi vil bo der, hvor Gud har tænkt.

Vi har flere gange i de sidste år snakket frem og tilbage og spurgt Gud, om vi skulle flytte til Roskilde. Enten, har vi ikke kunnet overskue det, vi har ikke haft råd til de muligheder, der var, vi har ikke begge på samme tid følt, at det var tid til det, eller vi har været for pressede pga. vores omstændigheder pga. mit helbred osv. I den sidste tid var det igen på dagsordenen. Vi begyndte at tænke, at det måske var ofrene værd, at det måske var tid. Vi snakkede om at hænge sedler op i området ved Dommervænget i påsken, men fik det ikke gjort…

Så en torsdag morgen i starten af maj, fik vi en sms med et billede af et opslag fra en opgang på Dommervænget – en lejlighed til salg! På toppen og indflytningsklar, som bl.a. var vores kriterier. Samme aften tog vi hen og så på den – alle tre og svigermor og svigerfar, som kom på besøg fra Stockholm. En uge efter, skrev vi under!

Vi skriver under på kontrakten til den nye lejlighed… Woooop!

Det var en dramatisk uge. Vi forsøgte at forholde os til en kommende flytning og var det nu det rigtige og vi har det jo også godt der vi er og man ved jo ikke hvad man får… Er vi klar til at bo så småt og i endnu en opgang…?

Vi måtte have is i maven, for der var også andre interesserede. Det var helligdag, så vi måtte vente på svar fra banken. Vi bad om, at Gud måtte åbne og lukke døre. Da banken sagde nej pga. mit helbred, var det som en mavepuster. Var det alligevel ikke det, vi skulle?
Men Gud åbnede andre døre. Det var helt tydeligt for os, da vi skrev under, at det var Guds nåde og velsignelse – ikke noget vi kunne have klaret selv.

Derudover har vi allerede fået plads i den lokale børnehave til Liva. Mange praktiske ting falder i hak. Vi planlagde i sin tid vores fantastiske bryllup på under 4 mdr. Ja, når vi først har besluttet os, så går det som oftest stærkt. Dette er ingen undtagelse.

Så selvom vi er glade for Ishøj, flytter til en opgang uden elevator med et rum mindre, end vi har nu – bort fra alt som Liva har kendt, og som vi værdsætter højt – så føles det helt rigtigt at flytte til Roskilde nu. Vi glæder os til alt vi får, til at være lokale og til det eventyr, som Gud har for os der.

I starten af Juli vil flyttekasserne og det hele blive sendt afsted. Vi kan helt sikkert bruge hjælp til at male og bære og alt det der. Sofaen skal jo også med. Så kom og vær med til første skridt i vores nye eventyr…

Vi er så klar!!

Et par billeder fra Ishøj…

Altanen og udsigten… Man kan ikke se fårene og køerne, men man kan høre dem… Mæææh! Muuuh!
Der var de jo – fårene… #udenfilter
Så skulle i da også lige have køerne… De trænger vist til en tur hos frisøren
“Live” maleri ved Ishøj sø. WAUW! #udenfilter
Gaver til mig, når jeg ikke orkede andet end en lille gårtur. Jeg er taknemmelig… Skaberværket er for vildt! #udenfilter
Jeg vil savne udsigten og planen – set her fra kontoret, hvor jeg kunne sidde og holde øje med Liva, hvis hun var et smut ude at lege… #udenfilter

Vi har haft det godt her i Ishøj.

Hvilken gave!

Vi vil nyde den sidste tid her og glæde os til nye marker.

Fra eventyr til eventyr…

Jeg er SÅ taknemmelig!

#alenehjemme #danserisolen #musikiørene #legermedvideo #sofiessofa

Find musikken jeg danser til her på Youtube eller Spotify

Author

5 Comments

  1. Pingback: Flyttekaos - Venner og sofaen er trofaste... - Sofies Sofa

  2. Pingback: I morgen er det afskedsdag - for Liva og for mig - Sofies Sofa

  3. Pingback: 10 Random facts om mig... - Sofies Sofa

Write A Comment