Så sidder jeg her i sofaen med Ludvig og min kuffert halvt færdigpakket til den næste tid med flytning og Vineyard Nordic Summercamp i Sverige. Ludvig og jeg mødte faktisk hinanden på min allerførste sommerlejr med de skøre kristne fra hele norden i 2004. Det var der, jeg valgte troen til. Selvom jeg ikke forstod alt om det. Selvom jeg følte mig udfordret på mange områder. Så var der noget i mig, der vidste, at det var det her, jeg ville vie mit liv til. Jeg ville være Guds barn og have en relation med ham. Det må jeg fortælle mere om, men ikke i dag… Jeg lover, at det bliver snart.
I morgen er en afskedsdag. Liva har sidste dag i børnehaven Firkløveren her i Vejleåparken i Ishøj. Det er hendes første institution. Hun startede i vuggestuen der, da hun var 1 år og har været der til nu, hvor hun næsten er 5. Jeg er SÅ sindssygt taknemmelig for de voksne og børn dernede, der har leget og støttet og lært Liva en hel masse. De var der for hende og for os i en meget svær tid, hvor jeg og vi som familie var helt lagt ned. Læs om det HER. Jeg måtte give slip på SÅ mange forestillinger om, hvor lidt og hvor meget hun skulle være i institution. I lang tid var det en brav kamp bare at hente hende dernede, og Ludvig har afleveret hende ved 7-tiden hver morgen. Så hun har ofte været der i mere end 8 timer hver dag.
Hver dag har omsorgsfulde og forskellige mennesker fra alle mulige kulturer været Livas udvidede familie. Det er sådan det føles. Og hun trives! Hun er en superskarp, energifyldt, dansende, stædig, glædesspreder (for det meste…) og vildt frimodig. Det er tydeligt, at hun har haft det skidegodt dernede i Firkløveren. Så tak til alle voksne og børn i Firkløveren og i alle andre institutioner, der giver vores børn det bedste de har – en masse omsorg og leg og lærdom.
Nu vil jeg gå i seng, ligge lidt i min mands omsorgsfulde arme – mens han ikke kan holde sig vågen – og også selv forsøge at få sovet lidt. Godnat og sov godt.
