Mit liv med alt, hvad det indebærer, er meget op og ned. Nogle dage er jeg helt lagt ned af fysisk udmattelse og måske smerter, kvalme, sylende hovedpine og depressive tanker og følelse af afmagt og sorg. Andre dage nyder jeg, at jeg er til, jeg kan være fysisk aktiv og køre en tur på el-cyklen eller mødes med nogen og være sammen, jeg kan klare at være nærværende med Livatøsen – også efter jeg har hentet hende i skolen, jeg kan lave mad og hjælpe til herhjemme og jeg kan glæde mig over små og store ting.

Noget, der kan opmuntre ALTID, er at tælle mine velsignelser. Simpelthen konkretiserer alt både store og små gaver i mit liv og min hverdag. Ved at få øje på de positive ting og lade dem fylde kommer taknemmeligheden – og ved du hvad…? Den vokser, når jeg giver den plads og deler den 😃

Så… I dag vil jeg liste nogle af de mange ting, jeg har at glæde mig over. Takke for dem og dele dem med dig!

Måske bliver du opmuntret. Måske kommer du i tanke om ting, du selv er taknemmelig for. Ting du kan komme til at tage for givet. Uanset, så kan jeg selv altid bruge et taknemmelighedsboost…

Så hvad er jeg så taknemmelig for nu for tiden?

• Min familie…

Det er ikke altid let og smertefrit at være mor og hustru, men hold nu kæft, hvor er jeg tosseglad for hverdagshelten og Livatøsen!! De giver mit liv farve, mening og håb og nærvær. De udfordrer mig og sørger for, at jeg aldrig går helt i stå i min udvikling. De holder af mig og om mig både i medgang og modgang. De bringer smil og stolthed og hygge og alt det, som relationer kan. Det er ikke så lidt endda. Det er fantastisk og et kæmpe privilegie, som jeg ved, at man ikke kan tage for givet. Plus mange med Cushing, kan ikke blive gravide, men det blev jeg og Liva var et ekstra særligt mirakel. Wauw!

• Smagen af chokolade og fornemmelsen af Champagnebobler

Al den nydelse og de mange smagsoplevelser mad og drikke giver altså! Jeg er en livsnyder…

• Solens farvepalet på himlen og skyerne og reflektionen i havet, der kan skifte som et levende kalaidoskop

Ja naturen, med alt hvad den indeholder…

Blomsterne og planterne. Havet og himlen og solen og vinden. Årstiderne og alle de smukke farver og dufte, konsistenser og former og landskaber og alle dyrene bittesmå og kæmpestore… Jeg kunne blive ved. Skaberværket er vildt og vidunderligt (ja det lyder måske gammeldags på dansk ’skaberværket’, men det er sådan jeg ser det… “Creation” – skabt af noget med en formidabel fantasi👌🏻 Jeg er imponeret! Og taknemmelig😃

• Musik og sang og dans!!!

• For at være i live

Det kan virke helt basalt, men alt bliver hurtigt blive meget dramatisk, når man finder ud af, at man har en livstruende supersjælden sygdom, hvor prognosen er tidlig død, hvis det ikke var for min hjerneoperation og de derefter livsnødvendige piller. Selvom der er meget følgegejl og mit liv er meget præget af mit helbred stadig, så er det helt utroligt, at jeg er her, og det er jeg supertaknemmelig for. Mere nu end før jeg blev så syg. Livet er helt sikkert en gave!

• Min elcykel (som før var min fars)

Den har givet mig en frihed tilbage som er helt formidabel. Jeg havde ikke råd til en selv, men så fik jeg farmands. Et bønnesvar så at sige. Det at kunne komme ud og omkring og så på egen hånd (jeg har ikke kørekort…), det er fabuløst altså! Ud i den friske luft og naturen! Ud ud ud… Det kunne jeg gøre meget mere.

• At jeg kan få økonomisk støtte som syg

Først med SU under sygemelding, senere med handicaptillæg oveni fordi jeg ikke kunne arbejde ved siden af studiet. Nu med sygedagpenge.

• Mad på bordet, tag over hovedet, tøj på kroppen

Det kan man faktisk slet ikke tage for givet. Der kommer sidste punkt ind i billedet, men også første punkt, fordi jeg har en mand som knokler og tjener penge til vores lille familie.

• Netflix og streamingtjenester og film og serier i masser!

• Min tro og min kirke

Jeg er ikke vokset op med tro derhjemme, men i starten af 20’erne mødt jeg en kærlighed, omsorg og accept af mig præcis som jeg var og er og det startede en rejse… Læs lidt om det, og hvad jeg tror på HER og HER.

Udover at troen giver mig mening i mit eget liv, et håb og en fremtid som altid elsket, så har det også været og er stadig en stor hjælp i livet med sygdom. Når jeg ikke selv magter at snakke med Gud om det hele og søge hjælp og trøst der, så er der andre omkring mig (kirke og familie), som igen og igen bær mig hen til Jesus i bøn og opmuntring. Det er så værdifuldt! Jeg skrev om det HER.

• At jeg kan lege med billeder og dele dem med dig og verden🤩

• Sex!

Det er ofte ikke let med det der sex vel…(?) Slet ikke som kronisk syg med fatigue* og kvalme og hormonubalancer, som også mindsker lysten og nydelsen, men altså hurra for hjælpemidler og humor (vi snakker nemlig sjældent Hollywood her…). Ja hurra for stædighed og åbenhed og tålmodighed og trygge rammer. Hurra for “op på hesten” 😳😆 og ikke at give op og turde prøve sig frem! Hurra for naturlige stoffer og endorfiner og forløsning i krop og muskler, intimiteten og alt det lækre, sex kan medføre, når det lykkes! Yes, jeg er taknemmelig for sex, og at jeg har en dejlig jordnær mand at dele det med. Jeg er jo på ingen måde perfekt – heller ikke mht. sex😳🙈 Så vi er uperfekte og til tider ganske usikre, hvilket jo er ret menneskeligt, tænker jeg… Men vi øver os på trods af alt og med det hele😉 Kan anbefales… #noneedtobeperfecthere

*Fatigue = overvældende træthed og udmattelse, der ikke kan afhjælpes med søvn

• Latter – obviously… Det er da det bedste! 😆🤣😂 Mere af det!

• Og self alle jer, som følger med og viser støtte og hepper på mig!💋 Tak!

Der er så meget mere, jeg kunne sætte på listen, men jeg stopper for nu😉

Får du let øje på alle gaver og ting, der gør dig taknemmelig? Fejrer du det og takker du for det hele?

Taknemmelighed må gerne dyrkes ikke😃💋👏🏻

Den anden dag lykkedes det at cykle med Livatøsen helt til Vigen ved fjorden, hvor vi hoppede i septembersolen og nød udsigten. Det er jeg også ret så taknemmelig for! Hendes glæde smitter. Synes du ikke? 😃

Author

Write A Comment