I dag er det kvindernes internationale kampdag. Det kunne man sige rigtig meget om.

Lidt om historien

Det var en kæk tysk kvinde ved navn Clara Zetkin, der i 1910 opfordrede til en international kampdag i på en kvindekonference i Folkets Hus i København. Jeg forestiller mig en spændende samling af handlingskraftige kvinder, der ikke var bange for at tage bladet fra munden. Måske var der også en stille veninde eller to, men det var sikkert hovedsagelig bramfrie kvinder med meninger og kampgejst. De ville styrke samarbejdet mellem socialistiske kvinder internationalt og sikre kvinders stemmeret.

Andre ting kom over årene mere i fokus og kvindekampdagen røg ud på sidelinjen, indtil man i 60’- 70’erne fik ordentligt fat i kvindedebatten igen. Fra midten af 70’erne havde de fleste store byer kvindekampdagsarrengementer og politiske venstrefløjspartier og medier fokuserede også på kvinder og debatten om ligestilling. Nu handlede det ikke kun om stemmeret men også om kvinders plads i den økonomiske, sociale og kulturelle sfære.

Jeg fandt en artikel om kampdagens historie, som du kan læse HER.

Kvinder kan også styre båden… Fandt det her billede i mine forældres fotoalbum for nylig. Det er min mor og jeg nok omkring 1987-88, og jeg er ca. 5 år. ♥️

Min mor – en rigtig rødstrømpe

Jeg er selv vokset op med en mor, der var rødstrømpe i 70’erne. Jeg husker det fra historier som noget med lilla stofbleer på hovedet og at komme af med bh’en, men det var også noget med at stå op for kvinders rettigheder og ligestilling. Noget med at tro på sig selv og sin værdi som kvinde. Noget med, at man som kvinde gerne må råbe op og tage plads og sige sin mening. Om det så var med ord i debat, sang, tale, dramatik, kunst etc.

Min mor har altid ønsket mig glædelig kvindekampdag – de sidste år via sms. Jeg har ikke altid forstået hendes fokus på en kampdag, som jeg ærlig talt ikke rigtig kunne identificere mig med. Min storesøster var mere involveret og lavede vist også en gang en dramatisk monolog til et 8. martsarrangement, hvis jeg husker rigtigt. Jeg tror, jeg er af en anden generation, som har glemt, hvad vores mødre og deres mødre har kæmpet for. De kæmpede ikke kun for deres egen skyld, men også for os. For at vi skulle have et friere og bedre liv som kvinder med mere ligestilling og respekt. Mange ting vi som unge kvinder i dag tager for givet. Det er jeg i virkeligheden megataknemmelig for.

Min mor og jeg… Lidt rødt er altid godt 💋😉♥️

Men er det relevant med en kvindekampdag i dag?

Jeg tror stadig, det er relevant med en dag, hvor vi fokuserer på kvinder, deres rettigheder og samfundets og individets kvindesyn. I min optik er vi ikke i mål, når ting som #metoo kan blive så omfattende og skabe så meget debat fra forskellige vinkler og kanter, når der er så meget kvindehandel og andre mindre åbenlyse uligheder og nedværdigende tanker om kvinder.

Jeg vil også tage kampen op. Det gør jeg bl.a. med bloggen her, og hvad jeg ellers deler offentligt på diverse medier. Jeg har meget fokus på selvbillede og jantelovsbefrielse. Jeg tror kampen i dag også er meget i kvinders indre, i deres tanker og følelser, i hvad vi siger til os selv, og hvad vi lytter til. Jeg tror kampen for et bedre og sundere kvindesyn med respekt og dertilhørende grænser på ingen måde er slut.

I dag læste jeg et opbyggende indlæg om usikkerhed og sandhed og fyldte mig selv med gode tanker. Du kan læse med på engelsk HER.

Hvad med mændene?

Jeg er ikke interesseret i en kamp, der hedder kvinder >< mænd. Jeg er interesseret i, at vi kæmper sammen og gør op med, at “sådan er det jo bare…” eller “det er da uskyldigt”. Jeg er gået i kamp med våben som selvkærlighed, sandheden om mig og mit værd, tankemønsterbrydning, bøn, dele åbent og ærligt fra sofaen og i det hele taget at gøre ting, selvom jeg er usikker og måske endda bange.

Læs om, hvordan jeg befaler janteloven at skride HER.

TAK!

Jeg er meget glad og taknemmelig for, at jeg har en mand, som støtter mig i kampen og kæmper sammen med mig og for mig også. Tak min skat.

En ting er helt sikkert. Jeg ville ikke kunne leve og skrive så frit i dag, hvis ikke kvinder i flere generationer, havde samlet sig, åbnet deres mund og taget kampen op. Det er SÅ betydningsfuldt. Så tak for det kvinder! Tak mor – for de kampe, du har taget som kvinde! Tak for frimodighed og kampgejst!

Og glædelig kvindernes internationale kampdag😉💪🏻💋

Jeg vil også kæmpe for Liva og de næste generationer af kvinder efter mig. Liva elsker sin mormor og jeg håber, hun vil beholde sin frimodighed, som jeg helt sikkert har fra min mor ♥️
Author

Write A Comment