Som jeg skrev om i sidste post på Insta og Facebook, er jeg megapresset for tiden. Der sker både ventede og uventede ting hele tiden, og når bundlinjen ikke er i bund men lidt for tæt på toppen, skal der ikke så meget til at få det hele til at flyde over.

Lidt som vandrøret mellem vores køkkenvask og underboen, der i dag bukkede under for presset og vandet fossede ud. Ting, der hober sig op og langsomt men sikkert laver hul, så jeg ikke længere har kontrol over det. Det vælter bare ud…

Sådan oplever jeg det indre pres og mine panikangstanfald.

Og hvem er så min VVS’er? Hvem ringer jeg til, når skaden er sket?

Jeg ringer til Gud

Jeg “ringer” til Gud😉 og ved du hvad? Han er aldrig optaget eller fjern eller ligeglad. Han vil bare gerne være der for mig. Det er fedt😃

Nogen gange kan jeg ikke finde ro nok til at lytte og tage imod. Så er det godt, at Gud har givet mig gode relationer og mennesker i mit liv, der på hver deres måde skiftes til at gå sammen med mig, dele byrden, måske løfte mig hen til Gud – min farmand og bringe opmuntring og nyt håb.

I dag hjalp Gud mig med at håndtere vandskadesituationen. Jeg snakkede med ham om det og puttede det over i hans hænder. Nynnede lidt ord om, hvordan Gud kan bruge udfordringerne til noget godt. Det hjalp. Jeg er ok. Jeg klarede det selv med Liva og morhatten på samtidig indtil hverdagshelten endelig kom hjem til sidst.

Fik endda lavet koteletter i fad, hvilket betyder, at køkkenet er proppet med fedtet opvask, som jeg nu ikke må bruge køkken og opvaskemaskine til at ordne🙈😅

Bottom line

Nå men bottom line er, at den der bundlinje skal mere i bund. Jeg må prioritere endnu mere og endnu skarpere. Måske betyder det, at jeg bliver lidt mindre aktiv på alle jeres skønne profiler og blogs i den næste tid. Tror ikke jeg lukker helt for ventilen her, så kommer nok stadig til at dele, og jeg håber du bliver hængende – også selvom jeg er nødt til at følge mindre med😊💋

Hvilket forbillede er jeg for min tøs og mine omgivelser, hvis jeg ikke tager mig ordentligt af mig selv? Hvordan skal jeg elske min næste som mig selv, hvis jeg ikke i praksis elsker mig selv?

Så jeg øver mig i at prioritere… Venstre fod, højre fod…

Tak fordi du går med mig♥️